 |
|
|
|
|
Kristentøjet: |
|
|
|
 |
Før reformationen blev børnene døbt få dage efter fødslen. Årsagen var at forkorte den så kritiske tid så meget som muligt. Nogle steder allerede første søndag efter fødslen. Moderen var derfor ikke med i kirken. Det skete da også at der blev foretaget en hjemmedåb. For senere at kunne fremstille barnet i kirken, når moderen holdt sin kirkegang. Men inden man kunne komme så langt var der visse forberedelser. Deriblandt dåbstøjet hvis sådant ikke var i slægten. |
|
 |
Dåbstøjet bestod af en fin hue, af en kristenpose, samt en trøje. Den lille trøje var som reglen lånt eller en foræring fra barnets gudmor. |
|
|
|
|
|
|
 |
Huen var ofte
syet i silke med et fint blomstret mønster. Pyntet med blonder i kanten og rosetter af silkebånd på siden med små kors i midten.
|
|
|
|
|
|
|
 |
Kristenposen var en meget smukt udført stykke håndarbejde. Den sække formede pose var 40 – 50 cm. lang og blev bundet om livet på barnet. Bagsiden var af tarveligt stof. Som reglen lærred. Mens forsiden var syet i silke. Pyntet med farvede silkebånd, sløjfer og kniplinger nogle endda med sølv- eller guldtråd og perler. Hver egn havde sine specielle mønstre. I Helsinge og Bastrup sogn havde man et vedhæng på posen i form af en pude. Denne var syet fast på posen og udført med samme broderi og mønster. Farverne var mange.
|
|
 |
Trøjen var som regel i broget silke med broderier og bånd. Kniplinger, glasperler og silkesløjfer var en meget brugt pynt på ærmerne. Nogle egne brugte at sy et lille kors på silke båndet. |
|
|
|
|
|
|
 |
Da kristenposen gik af mode, gik man over til kulørte dåbskjoler. Først i rød silke. Senere i uldent rødternet tøj. Hvortil det hørte en hvid kappe med sløjfer i rødt silke.
Først omkring 1700 - 1800 kom det hvide dåbs tøj og blev mere og mere almindelig.
|
|
|
|
|
|
|
 |
Den hvide dåbskjole er det nyeste trin på udviklingen. I en periode sidst i 1900 var det ikke moderne at døbe sine børn. Derfor er mange kjoler gået tabt. Men nu i starten af år 2000 er der mange, som føler det rigtige i at bringe barnet til kirke. Det er i dag en stor fest og derfor er kjolen en vigtig del af en tradition, som har været henlagt for en tid.
|
 |
|
|
|
|
|
Kilde:
J.S. Møller Fester og højtider og gamle dage.
Else Marie Kofod Politikens bog om skik og brug.
Billeder fra: Kristentøj i "Den Gamle By" af Petra Holm
Fot. A. Johansen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|